Efter et halvt år i udlandet for det danske forsvar er seniorsergent Magnus igen hjemme i Danmark. Det første, han gjorde, var at besøge sin arbejdsplads Scanfiber i Sindal.
– Jeg har savnet mine kollegaer, og jeg glædede mig til at se dem igen. Men det var også spændende at se, hvordan det gik på min arbejdsplads. Det var en glædelig overraskelse at konstatere, at der er tryk på kedlerne. Det er jo positivt, men det betyder også, at vi har akut behov for flere medarbejdere i produktionen til vores dag-, aften- og nathold, siger Magnus.
Hos Scanfiber producerer man specialiserede produkter, der beskytter danske soldater i felten.
– Vi er stolte af at bidrage til sikkerheden for vores soldater. Medarbejderne er dedikerede til at levere produkter af højeste kvalitet, og vi er altid på udkig efter nye talenter, der deler vores passion for effektiv produktion og præcision, siger Magnus.
Scanfiber har derfor et akut behov for:
– Medarbejdere der er dygtige til at fuge og spartle.
– Medarbejdere der kan lime med epoxy og isocynater.
– Medarbejdere til generel produktion.
– Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere er kvalitetsbevidste og har en stærk arbejdsmoral. Til gengæld tilbyder vi et spændende job i en virksomhed, der er i rivende udvikling, siger Magnus.
Hvis du er interesseret i at blive en del af Scanfibers team, kan du sende en kort ansøgning til info@scanfiber.dk eller aflevere den personligt på Niels Bohrs Vej 11 i Sindal.