Jeg sidder midt i persillesovsen med en pressemeddelelse fra VERDO, som er et Randersbaseret firma, der sørger for bla. drift og vedligehold af gadelys og andet teknisk i en lang række kommuner landet rundt… VERDO bevæger sig nu ud på elbilområdet ved at tilbyde elbilisterne flexible abonnementer gennem Charge
Tilbuddet via Charge handler primært om hjemmeladeboxe, og det umiddelbare positive her er det yderst flexible abonnement, som nok skal være med til at sætte fokus på de alt for høje priser pr. kWh, som har været gældende frem til nu, men som for alvor er blevet udsat for øget konkurrence… Fx har Clever netop nedsat prisen pr. kWh i løssalg fra 6 kr. til 3,50 og for ikke mange måneder siden kostede samme portion strøm 8 kr., så der sker en meget positiv udvikling…
Charge tilbyder via Plugsurfing gratis ladebrik til hele Europa, men det er lidt en gratis omgang, da brikken fås andre steder til samme pris…
Til gengæld kan Plugsurfingbrikken være god at have i tegnebogen, når alt andet glipper – mindst et par gange har jeg været ude for, at netop Plugsurfing redder dagen, når diverse apps og andre brikker ikke har været tilstrækkelige til at starte den oplader, jeg har stået ved… At prisen så i den situation af og til har været urimeligt høj, betyder mindre end evnen til fortsat mobilitet… Men nogen må kigge på det problem…
Lad det være slået fast… Du får ikke nogen direkte anbefalinger herfra mit spisebord… for det første kræver det nøjagtige beregninger af kørselsbehov og kørestil og -frekvens og for det andet, vil der sikkert dukke nye muligheder og nye priser op allerede inden enden på kommende weekend…
Personligt er jeg i den situation, at jeg ikke behøver nogen hjemmelader, så et abonnement med stor flexibilitet til 625,- pr. måned uanset, hvor meget jeg kører, finder jeg ganske konkurrencedygtigt… og med lidt planlægning kan jeg tanke op overalt i DK for de samme penge… Hertil diverse xtra muligheder – kort, brikker og apps – som kun koster penge, hvis og når de bliver brugt…
Sidder du nu – måske også over en god gang stegt flæsk – og filosoferer over din næste bil, som skal være elbil, så start med at prøvekøre… og prøvekøre igen… mindst 48 timer, så du også får en fornemmelse af ”bøvlet” med opladning…
Norsk Elkraft som tilbyder rådgivning og løsninger i forhold til albil ladestandere til erhverv også i Danmark.