Kampen startede godt for hjemmeholdet, der med mange chancer dominerede første halvleg. Men det var først i det 35. minut, at Ronnie Graversen kunne bringe hjemmeholdet foran 1-0.
Derefter fortsatte Hirtshals sin gode stime med flere chancer, dog uden mål. I anden halvleg var det, som om hjemmeholdet havde mistet pusten. Frederikshavn FI fik mere og mere styr på kampen og med flere chancer på mål, men uden at bolden kom ind over målstregen.
I det 80. minut lavede Mads Ladefoged fra Hirtshals en svinestreg, og derfor måtte dommer Michael Karstenskov op med det gule kort, hvilket betød, at Mads Ladefoged var ude i 10 min.
I dommerens overtid fik Hirtshals flere chancer, men det var Frederikshavn FI, der havde det meste af spillet. Kampen sluttede dog 1-0 til Hirtshals BBoldklub. Det betyder, at de nu ligger på en 3. plads i serie 2.
Næste kamp for Hirtshals Boldklubs førstehold er på næste lørdag den 29. maj, hvor de skal møde Hjørring AIK Frem på udebane.
Med omkring 60 lokale tilskuere i højt humør og gang i grillen var der en god stemning på Schlie Arena.
Foto: Kasper Nielsen.