Flere af talerne ved lørdagens demonstration refererede til historie og historiske dramaer, men historie… er det noget, vi nemt glemmer…?
Hvis vi ser ud over den specifikke problematik for de hjemsendelsestruede syrere, så undrer jeg mig over den tilsyneladende gennemførte strategi med at dyrke fortællingen om dem og os… blandt andet udtrykt gennem lovgivning, der gør forskel eller rummer store benspænd for mennesker, der er kommet til Danmark for at få beskyttelse… og bedst som de begynder at virke i samfundet, bliver de stillet en hjemsendelse i udsigt…
To af billederne nedenfor er fra Fasanenstrasse i Berlin – her har de jødiske menigheder et fælleshus… foran står en skulptur med tekst fra 2. Mosebog – “2. Mosebog 12:49: En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder…”
Jøderne blev under nazismen udsat for massive lovgivningsmæssige forskelsbehandlinger helt ned på “kanariefuglniveau”…
Det glemmer jøderne – i Tyskland forstås – ikke…