Fagbevægelsen har på det seneste fortalt historien om, at det skulle være svært for danskere over 50 at finde job, men de tørre tal fortæller en anden historie. Ny analyse for den regionale ledighed peger på, at det lykkes for langt de fleste ældre at finde job.
– Manglen på arbejdskraft i vores område er ikke forbigående, og derfor er det glædeligt at se, at de ældre medarbejdere fortsat er erhvervsaktive. Tallene viser med tydelighed, at der også er et arbejdsmarked for medarbejdere over 50, og de erfarne medarbejdere bliver endnu vigtigere i fremtiden, siger formand for DI Vendsyssel, Richard Fynbo.
Ledigheden for ældre er den laveste nogensinde og nordjyske lønmodtagere over 50 år fylder mere end nogensinde i virksomhederne. I Nordjylland er mere end hver tredje lønmodtager over 50 år.
Ser vi på gruppen på 60 år og derover år, så er ledigheden en smule højere. Hvor den generelle ledighed i Danmark er 2,5 procent, så er den for nordjyder over 59 år på 3 procent. Ifølge Dansk Industri er der ansat 70.000 flere lønmodtagere på 60 år og derover i de seneste fem år. I dag tæller denne gruppe 330.000 lønmodtagere – et tal, der aldrig har været højere.
– Medarbejderne, der nærmer sig pensionsalderen, spiller allerede i dag en vigtig rolle i mange virksomheder, og den bliver ikke mindre i fremtiden. Ældre medarbejdere er ikke en del af virksomhedernes problemer. De er en del af løsningen. Hvis virksomhederne gør en indsats, så ligger der en værdifuld ressource her, siger Richard Fynb
Tallene viser endvidere, at de 50 til 60-årige kommer lige så hurtigt i job igen, som yngre aldersgrupper. De går altså ikke ledig i længere tid end de yngre. Også her går dem over 60 år dog ledige lidt længere.
Analyse – seniorer klarer sig godt på arbejdsmarkedet (003).docx |