Det er et tilbud, der startede i 1995 og henvender sig til alle seniorer, der har lyst til at være sammen med andre, til mange aktivitetstilbud i Park Vendia. Hver torsdag fra kl. 9 til 11.45.
– Du kommer som du er og deltager i de aktiviteter du lyster. Motion og samvær er sundt både for krop og sjæl , og giver et godt humør, fortæller Mette Brath.
Der er mulighed for fællesopvarmning, fællessang, kaffe og hygge i cafeen, badminton, bordtennis, pilates, gymnastik, boldspil mm. Gymnastikken er under ledelse af Mette Brath fra kl. 10.
Alle er velkomne til at prøve inden betaling .
Den 1. september fra kl. 8 til ca 17.30 er der en fællestur til Bangsbomuseet, Botanisk have, Møllehuset, Pikkerbakken, kanonudstilling og kaffe senere ved Munchs Restaurant ved Tornby. Tilmelding den 25. august. (350 kr.)
Seniorudvalget er i tæt samarbejde med Kommunen, DGI og Park Vendia.