Selvom regionen havde sigtet efter at teste 75 procent af befolkningen i de syv kommuner, som regeringen pludselig lukkede ned på grund af frygt for en muteret minkudgave af corona, så er regionen glad for tilslutningen til den frivillige testordning.
Søndag er sidste dag med den såkaldte massetest, som borgerne i syv ud af regionens 11 kommuner; nemlig Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø er blevet opfordret til at melde sig til.
Prøverne skal give et klarer billede af covid-19 situationen i Nordjylland.
– Dels så får vi jo et svar på hvor mange nordjyder er smittet med corona – også dem der umiddelbart ikke fejler noget, og så efterfølgende vil alle de positive prøver blive analyseret for cluster-5 mutationen. Det vil sige, så finder vi ud af om den reelt er helt væk eller stadig er der et eller andet sted, siger Jan Nybo, der er chef for Covid-19 Testcenter Danmark i Region Nordjylland.
Kilde: TV2 Nord.