SIF Fodbold fejrer Sankt Hans på en lidt utraditionel måde i år. Da det nu ikke kan lade sig gøre at tænde bål og hygge sig med pølser og andet godt som normalt, har foreningen aftalt med Sindal Superland, at de kan låne forretningens pølsevogn, så ingen går glip af fodboldafdelingens velsmagende pølser.
Pølsevognen stilles op på Superlands parkeringsplads, hvor der sælges franske hotdog og frankfurter med brød både fredag den 23. juni og lørdag den 24. juni. Og der er frit valg til kun 20 kroner stykket.
Der er åbent for salget fredag fra klokken 12.00 – 17.30 og lørdag fra klokken 11.00 – 16.00.
Alt overskud går til ungdomsarbejdet i SIF Fodboldafdeling.