Man har fundet bittesmå stykker plast i lungevævet, hjernen og i mænds sædceller, og forskerne frygter, at for meget mikroplast i vores system er skadeligt for vores kroppe, forklarer stifteren af den Løkken-baserede non-profit organisation Race for Oceans Foundation, Signe Simonsen, til TV2 Nord.
I et tæt samarbejde med Aarhus-virksomheden Trifork, der specialiserer sig i kunstig intelligens, har Signe Simonsen udarbejdet verdens første robot, der kan opsamle de såkaldte plast-pellets på stranden. Beach roveren, som Signe Simonsen har dømt den lille robot, opsamler mange flere af de små plastikkugler, end et menneske nogensinde vil kunne evne gennem et helt liv. Og så er den ”bæredygtig”.
– Det er ikke den hurtigste og billigste løsning, men den løsning, der er bedst for biodiversiteten, og det er en ny måde at tænke på. At skrælle et helt sandlag af stranden og ryste det til sidst, forstyrrer biodiversitet, vi ellers forsøger at passe på, forklarer hun.
Signe Simonsen har endnu ikke en præcis dato for, hvornår beach roveren kan være i gang på for eksempel Løkken og Blokhus strand, men ambitionen fem år ude i fremtiden er klar.
Læs hele artiklen og se udsendelsen her hos TV2 Nord.