Sindal Privatskole holder Åben Skole tirsdag den 27. august i tidsrummet 08.15 til 14.40.
Alle er velkommen til at være med i undervisningen og til en snak med skolens lærere om, hvordan det er at have et barn i en friskole.
Sindal Privatskole er et sted, hvor børn kan trives og udvikle sig lige fra vuggestue til 9. klasse. Rammerne er gode både ude og inde. Der er god plads med skov og grønne områder, og indenfor er der også god plads med fine faciliteter. En af de ting, skolen vægter højt, er samarbejdet med forældrene, og der er fokus på, at læring skal være sjovt og at børn i alle aldre skal føle sig trygge og have en god dag.