For første gang i de vist nok omkring 15 år, der i påsken er blevet holdt Kunsthåndværkermarked i Hirtshals, gik Dannebrog denne skærtorsdag til tops ved Den Svenske Sømandskirke.
Faktisk var arrangørerne i Hirtshals Turistforening slet ikke klar over, at der var et flag i Sømandskirken, før Laila Zielke tidligere på ugen blev stoppet af en venlig pensionist, der spurgte, om de ikke nok til kunsthåndværkermarkedet ville hejse Dannebrog.
Efter lidt higen og søgen viste det sig da også, at der selvfølgelig i en krog et eller andet sted lå et hengemt Dannebrog, som derfor blev støvet af, hvorefter det altså med højtidelige hiv og sving fornuftigvis strøg til tops skærtorsdag foran Sømandskirken.
Indenfor var det traditionen tro også turistchef Laila Zielke, der som repræsentant for arrangørerne bød velkommen, hvorefter alle sang med på Kom, maj, du søde, milde, før ordet blev givet til den socialdemokratiske viceborgmester Thomas Klimek.
Hvad taler i almindelighed og i særdeleshed dem om kunst og kultur angår, har viceborgmesteren da også efterhånden både stor erfaring og et gedigent retorisk greb om såvel indhold som udtryk. Klimek har blandt meget andet netop været involveret i en ny lokal kulturpolitik.
– Som mennesker har vi brug for at blive forstyrret på både godt og ondt. Vi har brug for at kunne bevæge os frit og uforpligtende ind i det smukke, det æstetiske, det provokerende, det finurlige, det uforståelige og det tankevækkende. Derfor er kunsten livsnødvendig. Vi har brug for at tage den ind i vores liv og sjæl, sagde Klimek, hvorefter han henviste til, at vi som mennesker har brug for at udtrykke os og sætte aftryk på verden.
– Vi tror på, at den virkekraft, der er her i Vendsyssel, i disse rum denne dag, har et stort og varigt potentiale. Det er en kulturkraft, der lever stærkt og gennem årtier og generationer er iltet af de mange. Den er åben, deltagende og skabende. En kraft, der strømmer ud og deler sig. Som vand eller elektricitet er den stærkest, når den bevæger sig. Og bevæger nogen, fastslog viceborgmesteren nærmest programmatisk.
Efterfølgende opfordrede Laila Zielke de fremmødte gæster til at tage det udstillede kunsthåndværk i øjesyn og få smagt på delikatesserne. Sømandskirken var som altid et overflødighedshorn af blandt andet smukke unikaer, billeder og smykker.
Foto: Niels Skipper.
Hele viceborgmesterens tale kan læses herunder.
Åbningstale ved Kunsthåndværker-marked, Sømandskirken, Hirtshals
Skærtorsdag den 17. april 2025, v/ viceborgmester Thomas Klimek
(Det talte ord gælder)
Hvorfor skal vi se jeres kunst?
På sådan en hellig dag?
Hvorfor skal verden vises jeres væverier? Strik? Pileflet? Brændt ler? Drejet træ?
Er det ikke nok for jer at have det derhjemme i hobbyrummet, systuen eller værkstedet?
Nej, det skal absolut udstilles her i den gamle kirke midt i den forblæste havneby, ik´?
Nu står I og tænker:
hvad sker der med den tale? Hvor vil han hen?
Nu har vi sagt ja til at vise vores kunsthåndværk frem og de ufatteligt mange timer og tanker, der er lagt i det.
… og så spørges der, om det virkelig var nødvendigt at dele med resten af verden?
JA! Svaret er naturligvis ja!
Det er helt og aldeles nødvendigt, at I viser jeres håndværk og kunst frem i dag – og alle andre dage.
Som mennesker har vi brug for at blive forstyrret på både godt og ondt.
Vi har brug for at kunne bevæge os frit og uforpligtende ind i det smukke, det æstetiske, det provokerende, det finurlige, det uforståelige og det tankevækkende.
Derfor er kunsten livsnødvendig.
Vi har brug for at tage den ind i vores liv og sjæl.
Vi har brug for at udtrykke os og sætte aftryk på verden. Vi er sociale dyr og findes kun, når resten af verden ser os – og der er intet stærkere end kunsten til det.
Men …
Kunsten brænder kun ud til resten af verden, som i dag, hvis den iltes af et menneskeligt grundstof.
Mod!
Ét er at skabe i et frit og personligt rum, noget andet er at vise i det offentlige rum.
Så lige nu, denne Skærtorsdag, står vi og stirrer ind i ikke bare jeres talent, jeres håndværk, men først og fremmest jeres mod!
Kunstneren er den modigste – og giver os andre et frirum, som vi kan søge ind i uden at sætte os selv på spil.
Vi har brug for det. Ikke fordi, at hverdagen ikke er god nok.
Det er den. Den er nødvendig og tryg, men vores stenalderhjerner har også brug for forstyrrelser.
Og ja, vi holder vel alle af hverdagen, som Dan Turéll skrev så rammende.
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Men det er ikke nok.
Indimellem vil og skal vi som sagt forstyrres af det kreative, det anderledes.
Da søger vi, som i dag, mod kunsten og håndværket for at få det ud og ind igen.
Kunsten er det modsatte af hverdag og rutiner.
Vi har som ofte en plan for mandag, men kunsten er uforudsigelig. Den følger ikke færdige skabeloner eller retninger – og netop derfor drager den os.
Den er ikke lineær eller ret fremadskridende.
Den er kaotisk, vild, smuk, sørgelig, brutal, ærlig, uforudsigelig og må uden ophør genbesøges, reflekteres og mestres med nye livsteknikker. Og livssyn.
Et spørgsmål melder sig?
Hvornår er man kunstner? Hvorfor er jeg kunstner?
Det er der heldigvis ikke et facit eller to streger under.
Det er netop dét, som er kernen i at udøve sit kunstneriske håndværk:
Friheden!
Udtrykket er frit og enhver kan gribe det, bruge det.
Kunst er den frie leg, som vi alle dyrkede som børn, men som vi ofte glemmer som voksne.
Kunstneren slipper sit indre legebarn løs, og det kan kun et frit og modigt menneske gøre.
Men det er ikke nok at fantasere eller lege med tingene eller tankerne.
Den gode kunstner er først og fremmest en god håndværker.
Man kommer ikke legende til sine værker, selvom det for andre kan se let ud, og
”og du er også så kreativ. Bare det var mig, der kunne det!”
Ja, kreativiteten kan fra naturens side være stærkere hos nogle, men man kan også spørge den spørgende:
”Har DU øvet dig? Hvorfor kaster du dig ikke bare ud i det?”
Modet til også at vise det frem, behøves man jo ikke finde, før noget i en tænker;
”Se her, verden!” Som i dag, som i dette rum.
I skabelsen ligger tilfredsstillelsen, frustrationen, tankerne, øvelsen, men frem for alt en dyrebar egentid, som vi skal tillade os at tage til at dyrke kunstneren i os selv.
Det kræver mod.
For er kunst da så nødvendig, som du har prædiket de sidste fem minutter, Thomas?
Mon ikke samfundshjulene også kører videre, hvis ikke lige det keramikkrus bliver brændt eller det stykke træ drejet? Vil nogen overhovedet bemærke det, hvis kunsten forsvandt fra vores liv?
Tjah, findes træet, der falder med et brag i skoven, når ingen er til stede og sanser det?
Det vil være rart for vores fysiske overlevelse på jordkloden, hvis træerne stadig står i skoven, når vi forlader denne kirke.
Men vel også for vores psykiske overlevelse?
Tanken om, at vi om fjorten dage ikke skal se lysegrønne bøgeblade, er vel utænkelig. Ingen kan forestille sig at skulle undvære maj måneds naturlige kunst.
Er det også utænkeligt, at alle I kreative sjæle i dette rum fra nu af intet mere skaber?
At kunsten og skabelsen stopper fra i dag.
Hvis I kan svare ja til det, og det kan I, så har I også svaret på kunsten, på håndværket som en livsnødvendighed.
Ja, det er utænkeligt, at I stopper med at skabe. Heldigvis.
Dagens udstilling er derfor en stor glæde for os alle.
Lokalt – og politisk – ønsker vi at dyrke kulturkommunens styrker og kreativitet endnu mere.
Vi tror på, at den virkekraft, der er her i Vendsyssel, i disse rum denne dag, har et stort og varigt potentiale.
Det er en kulturkraft, der lever stærkt og gennem årtier og generationer er iltet af de mange. Den er åben, deltagende og skabende. En kraft, der strømmer ud og deler sig. Som vand eller elektricitet er den stærkest, når den bevæger sig. Og bevæger nogen.
Jeg synes, at netop en udstilling som her i dag, er alt dette.
Vi andre skal bare tage det ind – og måske noget med hjem?
Tak til Hirtshals Turisme & Co.
For endnu engang at sætte rammen og spot på det lokale kunsthåndværk.
Og en stor tak til alle jer, der med nysgerrigt og åbent sind er mødt frem i dag.
Og sidst, men ikke mindst:
En stor tak til alle jer udstillere for jeres mod til at vise jeres talent og håndværk frem og dele det med alle os andre.
Tak for ordet!
