Af Hanne Drejergaard Kjeldsen
Vejbyvej 406
Sejlstrup
I det meste af januar måned har jeg kunnet fryde mig over det storladne og smukt snedækkede landskab på min egn.
Min matrikel ligger 6.3 km fra Børglum Kloster, hvis man måler i luftlinje. Her har jeg boet siden 1975. At min mand og jeg faldt for netop denne plet, skyldtes ikke mindst, at der var et fantastisk landskab 360 grader rundt.
Vi fandt hurtigt nogle fikspunkter i horisonten, som vores øjne naturligt søgte mod: Rubjerg Knude Fyr mod vest, Vennebjerg Kirke lidt nordvest.
I klart vejr og omkring solnedgang Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring, mod sydøst Vrå Andel og mod sydvest Børglum Kloster, som aftegnede sig i horisonten med klosterkirkens markante nordvæg, og som en lille tommeltot, den gamle mølle. Alt sammen synligt fra vores grund.
Jeg har min stille fornøjelse af at få gæster til at gætte på, hvor langt møllerne ved Høgsted ligger fra min matrikel. Alle svarer 3-5 km. De ligger i luftlinje mellem 10 og 11 km væk.
Så meget forvrænger 150 meter høje møller bedømmelsen af afstand.
Jeg bor midt i landbrugsland.
Hele området emmer af landbrugskultur og Danmarkshistorie.
Vores område kan også fremvise en 1000-årig historie. Af de fikspunkter i horisonten, som jeg nævnte, er tre af dem kirker. At bevare de gamle bygninger er en vigtig opgave. De ligger dér i kulturlandskabet og fortæller stilfærdigt om vores historie, men den fortælling kan let blive overdøvet af den visuelle støj fra det, der nu kaldes energilandskabet.
Energilandskab – industriområde
Energilandskab lyder så tilforladeligt og uskyldigt. Ordet er opfundet som en slags green-washing af løbske investeringsinitiativer indenfor energisektoren.
I deres tøjlesløse iver har energiselskabet Andel endda har forgrebet sig på guldaldermalernes landskabsmalerier jvfr. den helt igennem utiltalende skræmmekampagne ”Dansk Idyl” fra maj 2023. Men Energilandskabet er et landskab, som ikke længere bruges til produktion af grønne afgrøder; det bruges til produktion af el.
Dér, hvor møller og solceller præger store områder, dér er der ikke længere tale om landskaber, dér er der tale om industriområder.
Ordene forfører os til at tro, at vi både kan blæse og have mel i munden.
Derfor appellerer jeg til Byrådet i Hjørring Kommune og håber på, at et flertal kan tilslutte sig den holdning, at egnen omkring Børglum Kloster ikke skal affolkes, for at få plads til flere vindmøller. Og at et flertal af politikerne kan få øje på andre udviklingsmuligheder i området, et flertal, som tror på og er med på, at turisme-potentialet virkelig er noget, vi skal satse på netop i vores område af Vendsyssel.
Landbruget vil ikke blive bremset af sådan en udvikling, tværtimod.
Gårdene kan blive ved med at lave knopskydninger og bygge stalde m.m. - også indenfor UNESCOs retningslinjer, men opstilling af gigantiske møller vil helt kunne underminere turistpotentialet på vores særprægede egn.
Der er en grund til, at det er de kæmpestore møller, som er uforenelige med UNESCO-projektet.
Gigantiske landskabselementer på 150 meter ødelægger helt vores bedømmelse af afstand og forvrænger den visuelle oplevelse af landskabet.
Lad os i stedet sammen kigge ind i en fremtid, hvor vi får verdensarv på vores breddegrader.
Godt sagt. Det vil være en skam hvis den tusindårige bygning visuelt bliver reduceret til et badehus omgivet af kæmpe albinopalmer.
Vi er mange som håber på en Unesco verdensarv her på egnen.
Du kan selv være en tusindårig bygning. Børglumklosters nuværende udseende er ved Lauris de Thura og fra omkring 1750. 275 tusindben.
Ja, det kønt bliver det jo ikke, Men det giver i stedet billig og ren strøm til mange 1000 mennesker. Det sikrer også lavere priser uanset hvordan verdennu går.
Måske kunne det pynte lidt, hvís Du blev aktionær.
Jeg har svært ved at forstå, hvis kommunalbestyrelsen vælger at gå videre med mølleprojekterne omkring Børglum Kloster. Det er så fantastisk og svimlende stort, hvis Børglum Kloster får Unesco verdensarv. Det er bør mann på ingen måder sætte over styr.
Det er jo fordi Du ikke følger med virkeligheden.
Kommunen er forpligtet via adskillige regeringer, folketing og EU. Vi skal mindre afhængive af olie, gas og kul.
Der er kun op til Kommunen at beslutte hvordan og det udført.
Så de typiske valg er vind, soceller, biogas, flisværker, isolering og renoveringer og overgang til diodelys.
Man også få en del varme både selv og ved rådgivning ved varmepumper og udbygning af den mere rentable fjernvarme.
Enig. Det er også et stort areal med god vind. I det daglige generer de ikke mange mennesker.
Der står da allerede et mølle i det høje