OpdagDanmark kårer hvert år Danmarks bedste oplevelser i en række kategorier for at sætte fokus på nogle af de fantastiske oplevelser, vi har i Danmark – og i år er turen kommet til en ny kategori: Danmarks Hyggeligste Feriebyer. Afstemningen er netop skudt i gang, og danskerne inviteres til at stemme på den by, de mener, fortjener titlen som den hyggeligste ferieperle i landet.
Afstemningen kører fra mandag den 14. juli kl. 12 til mandag den 28. juli kl. 13.00, hvor der kåres én samlet vinder samt vinderby for regionerne Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland, Fyn & Øer samt Sjælland & Øer. De vindende byer får en guide på OpdagDanmarks digitale kort over Danmarks bedste oplevelser – et kort, som bruges af tusindvis af danskere til at planlægge ferie og weekendture.

Stem og følg stillingen live her: Danmarks Hyggeligste Ferieby 2025.
Blandt alle, der stemmer, udlodder OpdagDanmark et gavekort på 5.000 kr. til en valgfri oplevelse i Danmark.
De nominerede feriebyer er:
- Skagen
- Blokhus
- Ebeltoft
- Ærøskøbing
- Rudkøbing
- Gilleleje
- Tisvildeleje
- Hornbæk
- Allinge-Sandvig
- Svaneke
- Øster Hurup
- Løkken
- Klitmøller
- Mariager
- Ribe
- Faaborg
- Dragør
- Stege
- Saksild
- Kerteminde
- Sæby
- Gudhjem
- Præstø
- Nykøbing Mors
- Blåvand
- Hvide Sande
- Marstal
- Lakolk, Rømø
- Vesterø
Om OpdagDanmark
OpdagDanmark er en privat dansk turistplatform stiftet af iværksætterne Sebastian Søndergaard og Lau Starcke-Jensen. Med mere end 140.000 app-downloads, 1 mio besøgende på hjemmesiden i 2025 og over 75.000 følgere på sociale medier er platformen blandt de mest brugte digitale guider til ferie og oplevelser i Danmark.



Lökken levererar oavsett väder !!! Min//våran hemma by !!!