Restaurant Abstrakt ligger som bekendt på Sydvestkajen i fiskebyen Hirtshals. Abstrakt er selvsagt også et favoritsted for fiskespisere.
Simon Emil Christensen har modsagt alle tvivlere med sin succes på havnen i Hirtshals, hvor han kreerer hjertevarm mad med intensitet og præcision, hedder det i Hirtshals Fiskefestivals præsentation af hans deltagelse i kokkekonkurrencen Local Cooking.
Uformelt sted, men et af den slags steder, man ville ønske, der var mange flere af i det havnære Danmark. Simon Emil Christensen er mangeårig deltager i konkurrencen, og de lokale hepper hvert år troligt på Abstrakt.
Måske er det i år, at Simon Emil Christensen løber med sejren, lyder det afslutningsvis hos Hirtshals Fiskefestival.
Hirtshals Fiskefestival vender stærkt tilbage i 2022. Besøg havnebyen den 4. til 6. august og oplev den autentiske stemning med frisk havluft og fisk i Hirtshals.