Af kredsformand Lars Peter Høgh, byrådskandidat Louise Frilev og regionsmedlem og folketingskandidat Anne Honoré Østergaard
Venstre
Natten til onsdag satte det første snevejr i Nordjylland igen sine spor. På Europavejen ved Frederikshavn skred to lastbiler ud, og motorvejen måtte spærres i flere timer. Flere solouheld i området omkring Tversted og Hjørring understreger en trist tendens: Når sneen falder, følger uheldene.
Heldigvis var der ingen alvorlige personskader, men materielle skader og forsinkelser er velkendte konsekvenser af det glatte føre. Spørgsmålet er, om vi som samfund kan gøre mere for at forebygge disse situationer? Burde vi genoverveje, om lovgivningen omkring brug af vinterdæk i Danmark er tilstrækkelig?
Danmark versus vores nabolande
Mens det i Danmark er tilladt at køre på sommerdæk året rundt, har flere af vores nabolande indført klare regler, som forpligter bilister til at tilpasse deres dækvalg til vejret:
• Sverige: Det er lovpligtigt at køre med vinterdæk fra 1. december til 31. marts, når vejene er dækket af sne, is eller frost.
• Norge: Ingen landsdækkende krav om vinterdæk, men bilister skal være tilpasset vejforholdene. I praksis betyder det, at de fleste skifter til vinterdæk om vinteren.
• Tyskland: Lovkrav om vinterdæk ved vinterlige forhold, som sne og is. Bøder gives, hvis man forårsager fare på sommerdæk.
• Finland: Obligatorisk brug af vinterdæk fra 1. november til slutningen af marts.
Disse regler giver ikke kun større trafiksikkerhed, men sikrer også, at bilister tager vejforholdene alvorligt og tilpasser sig vinterens udfordringer.
Hvorfor er Danmark anderledes?
En ofte fremhævet grund til, at vi ikke har et krav om vinterdæk, er vores milde vintre. Det er ikke unormalt, at temperaturen svinger mellem plus- og minusgrader, hvilket kan gøre valget mellem sommer- og vinterdæk mindre oplagt. Samtidig ønsker mange at bevare fleksibiliteten til selv at vurdere behovet.
Men konsekvenserne af manglende vinterdæk er tydelige. Når sneen falder, stiger risikoen for uheld markant – ofte med alvorlige økonomiske og menneskelige omkostninger. Med moderne helårsdæk, der fungerer både i mildt og koldt vejr, kan en obligatorisk løsning endda være mindre indgribende, end man tror.
Hvad er løsningen?
Hvis Danmark vil mindske antallet af uheld og skabe større sikkerhed på vintervejene, bør vi som minimum diskutere følgende:
• Lovkrav om vinterdæk under vinterlige forhold, som i Tyskland. Dette kunne gøres fleksibelt, så det afhænger af vejret.
• Kampagner om dækvalg og sikkerhed, der oplyser om, hvorfor det er vigtigt med det rette vejgreb.
• Bedre incitamenter som lavere forsikringspræmier for bilister, der skifter til vinterdæk.
Konklusion
De seneste nætter med sne og uheld viser, at vi ikke er godt nok forberedt på vinterens udfordringer. Måske er det på tide at lære af vores nabolande og indføre en mere ansvarlig tilgang til vinterkørsel – for sikkerhedens skyld.