Elprisen i Danmark er næsten firedoblet siden nytår – og det kan mærkes på pengepungen rundt om i de nordjyske hjem og hos de erhvervsdrivende.
I sæsonens første udsendelse af Fokus Live søgte TV2 Nord svar på, hvad politikerne gør for at stoppe elprisens himmelflugt:
– Vi skal holde hånden under forbrugerne nu, så de har noget at købe for, og vi kan holde gang i vores butikker. Det er den korte bane, siger Bjarne Laustsen (S) og fortsætter:
– Den lidt længere bane handler om, at vi producerer noget mere strøm, som er til at betale for forbrugerne, for den her krise er jo fuldstændigt vanvittig, den kan tage livet af enhver, mener Bjarne Laustsen, som tror, det kan være et løsningsforslag på forsyningskrisen.
– Vi i Venstre har foreslået, at vi skal sænke el-afgiften helt ned til EU’s minimumspris, som er under en øre. Det vil være et skub i den rigtige retning, siger Anne Honoré Østergaard (V).
Et løfte til nordjyderne – og hinanden
Sådan spurgte Tina Christensen på TV2 Nords Facebookside.
– Når man er oposition, kan man ikke indkalde til møde på samme måde som Bjarne kan. Vi vil rigtige gerne indkalde til møde – men hvis du indkalder, så kommer jeg, lyder hentydningen fra Anne Honoré Østergaard til aftenens moddebattør.
– Vi vil rigtig gerne lave brede løsninger, og derfor er jeg også ærgerlig over, at I ikke var med på varmechecken, svarer Bjarne Laustsen og fortsætter:
– Vi skal være mange til at løfte og komme med en fælles løsning, fordi der er så mange tekniske ting omkring at få pengene ud og virke nu, hvor der er brug for det. Men jo – selvfølgelig skal vi finde de gode løsninger sammen.
Borgerne skal spare – politikerne skal tage ansvar
Ifølge kommentarene på TV2 Nords Facebookside, så vil nordjyderne have politikerne til at tage ansvar for, at vi kommer stærkest igennem forsyningskrisen – og helst hurtigere, end vi har set ved tidligere kriser.

Og her peger Bjarne Laustsen på, at den grønne omstilling er vejen frem:
– Vi skal have en større produktion af strøm, så vi ikke er afhængige af Putins gas. Det er simpelthen for ringe, at vi i så mange år har været i lommen på andre. Det gør, at vi nu står i en situation, hvor vi enten ikke kan få fat i strømmen, fordi Putin lukker for det, eller også er det så dyrt, at vi ikke kan få tingene til at hænge sammen. Så det er det her problem, vi skal løse, siger han.
Det er oppositionen ikke helt enig i er det, der skal gøres nu:
– Men kan vi så ikke aftale, at du går til din erhvervsminister og siger, at han skal begynde at indkalde, for at se, hvad der findes af løsninger? Det er jer, der har bolden og jer, der bestemmer, så gør det, appellerer Anne Honoré Østergaard til Regeringen.
– Lover du så mig, at I vil arbejde reelt for den grønne omstilling og ikke klage hver gang der kommer et forslag om en vindmøllepark? Vi har behov for meget større omsætning af anlæg, der kan producere en bæredygtig strøm – det er den eneste måde for at få strømmen ned, mener Bjarne Laustsen.
– I Venstre vil vi rigtig gerne den grønne omstilling, men vi står med et problem her og nu. Så indkald nu til de forhandlinger, så vi kan komme videre, slutter venstrepolitikeren Anne Honoré Østergaard.
Den såkaldte debat er ren gøgl. Det handler om, Vi bare er bagud pga folkets modvilje. Det handler om Vi ikke følger EUs anbefalinger uanset Vi gørdet en smule bedre end så mange andre.
Vi er bare bagud, så der skal bedre regler for bl.a. støj oggennemtrumfning a især vindpower og også solceller.
I den mere usmagelige del, så handler det om, at vindmøller endda står stille her pga yderst inficerede markedmekanismer. Jeg har altid opfattet det sådan, at det var fint nok at bruge al strøm her, hvor man så nu og da kunne eksportere, når der er for meget af det. Disse indtægter kunne så bruges til de nødvendige fossile.
Så det politiske er, at de hersens politikere får revideret dte nordiske elmarked, så man sikrer, at al vindmølle- og solcellestrøm erstater det fossile.
Det biks har ikke været løst de sidste 30 år. Det folkelige valg har i den periode været, at man især i det gas- og oliefyrede har betalt 25% for meget til gråspurve og aktionærer.
Måske er det fint nok, hvis man er en gråspurv og aktionær.
Var dette fodbold, så gav hjørnespark mål.