Med kun et par dage til finalen i Gjensidige Kvindepokalen fokuseres og trænes der skarpt og målrettet mod onsdagens opgør på Aalborg Portland Park.
Fortuna har pokalen fra 2022, og der er ingen tvivl om, at det store ønske er, at den bliver i Hjørring. Nedtællingen til kampstart er i gang.
Fortuna møder FC Nordsjælland i kampen, der onsdag kl. 18:30 åbner DM-ugen i Aalborg.
Senest de to hold mødtes var i Farum, hvorfra Fortuna kunne rejse hjem, med en 3-0-sejr. Tidligere i slutspillet slog Fortuna FC Nordsjælland på Nordenergi Arena i Hjørring. Her var sejren på 2-1.
Ser man udelukkende på de indbyrdes opgør, fristes man til at betragte Fortuna som favorit, men i Hjørring er der stor respekt for FC Nordsjælland, der også har arbejdet intensivt for at være toptunet til finalen.
Der venter således gæsterne på Aalborg Portland Park på onsdag en fodboldoplevelse.
I Hjørring tager fansene i øvrigt fat på opvarmningen allerede fra middag. Der er organiseret lokalt fanzonearrangement på Fortunas anlæg fra kl. 12:00.
Kl. 14:30 kører fansene i bus mod Ålborg, og deltager i DBU’s fan zone ved Aalborg Portland Park.
Fortuna har også organiseret en ekspresbus, der kører fra Fortunas klubhus kl. 16:30 og er i Aalborg i god tid til kampstart.
Det er indtil mandag aften muligt at melde sig til disse arrangementer og hente den gratis kampbillet. Hidtil er der ”solgt” over 150 kampbilletter, og der skal 3 store busser afsted
Det kan ske via DETTE LINK