Arrangørerne synes med egne ord, det er lykkedes at stable et spændende program sammen med en gåtur i Råbjerg Mose, hvor Tannisbugt Natur- og Vandplejeforenings skotske højlandskvæg og konik polski heste græsser, samt et efterfølgende foredrag på Café Fisk med cand.mag. i idéhistorie og religionshistorie, forfatter, naturfotograf, foredragsholder og skribent samt medlem af Etisk Råd Rune Engelbreth.
Arrangørerne håber på stort fremmøde, men pga. begrænset plads er der tilmelding efter først-til-mølle princippet.