Flere måneders spekulation i SHI er afløst af stor glæde.
I fodboldafdelingen er det nemlig lykkedes at forlænge aftalen med Claus Pedersen, som i 2022 blev udpeget som fodboldsafdelingens Børne- og Unge Koordinator.
Claus Pedersen startede i 2022 i en officiel ny rolle i SHI, som han der før reelt havde haft praktiseret i flere år, men som i 2022 blev rammesat som følge af, at SHI blev udpeget som DBU Børneklub.
Ved daværende udpegelse af Claus var det med store forventninger, om at SHI Fodbold kunne løftes til et endnu højere niveau, skabe et endnu stærkere fundament og fremme de vilkår man i SHI gerne vil danne rammen for en sund kultur blandt børn, forældre og trænere i og omkring SHI. Det seneste års resultater som koordinator i SHI har bekræftet, at sidste års udpegning af Claus for foregangsmand for denne proces var den helt rigtige.
Peter Hansen, medlem af Forretningsudvalget i SHI og træner i SHI udtaler: ”Med den fantastiske nyhed, at Claus har valgt at fortsætte, står vi med en Fodboldafdeling, hvor ambitionerne bliver endnu større. Vi fortsætter med at udvikle både en fodboldafdeling – og et SHI i det hele taget – hvor værdisættet er sammenhold, foreningskultur, frivillighed og samarbejde.”
Claus Pedersen fylder positivt meget i SHI og har så sent som i uge 31 også været fodboldskoleformand for den største fodboldskole i Jylland med næsten 300 børn.
Formand for SHIs Forretningsudvalg, Mads Nielsen, supplerer: ”Der er ingen tvivl om at vi som Forretningsudvalg er meget glade for fastholdelsen af en kapacitet som Claus. Ikke blot for fodbold er Claus en bærende søjle, men vi ser også Claus som et bindeled i SHI på tværs, hvor Claus ́ evner kan benyttes til et endnu større tværorganisatorisk samarbejde, for at styrke hele idrætsforeningen både fagligt, sportsligt og kommunikationsmæssigt”.
Claus har efter en hård sommer i både SHI og sit arbejdsliv, nu afholdt en god sommerferie og står igen klar i SHI”.