Sneen er kommet og det giver anledning til at komme i skoven og nyde en sport, som vi sjældent kan nyde her i Danmark, nemlig skiløb. Hvis der er udlagt skispor så hjælp skiløberne med at passe på dem.
– Der er foreløbig udlagt spor i Skagen, Bunken og Tornby Klitplantage, men flere steder vil sikkert komme til. Sporene er enten udlagt med maskine eller af en person, der omhyggeligt træder sporet så andre kan følge efter, fortæller centerleder Lene Kappelborg fra Naturstyrelsen i Vendsyssel.
Færdsel og adfærd i skisporene: Vis hensyn og LAD VÆRE AT TRÆDE I SPORET, da det ødelægger den korte glæde, der er for skiløberne.
– For at sporet er anvendeligt for skiløberne er det vigtigt, at det ikke ødelægges af fodspor, hundepoter, cykelspor eller hestehove. Hvis du er til fods, cykel eller hest så kan du færdes ved siden af skisporet eller vælge en anden rute, forklarer videre Lene Kappelborg.
– Der er plads til alle og hvis bare vi viser hensyn til hinanden kan alle få en god oplevelse – i denne vintertid altså med den tilføjelse også at undgå at træde i skisporene, slutter centerlederen fra Naturstyrelsen.