I forbindelse med, at Hirtshals Yard A/S Yard har adopteret henholdsvis 5. A og 5. B fra SkoleCenter Hirtshals har eleverne i dag besøgt værftets kunde Fjord Line AS Line, hvor de gik ombord MS Stavangerfjord, der lå til kaj i Hirtshals Havn.
Formålet med besøget er, ifølge lærlingekoordinator Anette H. Sørensen fra Erhvervsservivce Nord, blandt andet at vise eleverne koblingen mellem kunde og leverandør. Og da en af værftets skibsmontører, som eleverne tidligere har talt med, stod ombord, var der glædeligt gensyn. Eleverne mødte desuden mange forskellige medarbejdere, blandt andre en jonglør, der underholder ombord. Én af eleverne sagde: ”Wauw sådan en person har jeg aldrig mødt før.”
På broen mødte de kaptajnen, der fortalte, at ud over at sejle skibet er det også hans opgave at sørge for, at medarbejderne ombord har det godt, og at han også ansvarlig for, at sikkerheden ombord er i orden. Eleverne stillede masser af gode spørgsmål. Eksempelvis taltes der om, hvor gammel man skal være for at starte med at arbejde hos Fjord Line, hvilke jobs kan man få, når man er over eller under 18 år og så videre. En elev tilbød sig oven i købet allerede som ungarbejder.
Fjord Line havde også arrangeret pizza ad libitum, og man fik her en snak omkring indkøbsfunktionen, der skal sørge for, at skibet har alle de ting ombord, blandt andet masser af madvarer, der er brug for.
Besøgene indeholder altid et skolefag, og ved dette besøg var omdrejningspunktet matematik. Eleverne skal nu tilbage på skolen og løse maritime matematikopgaver.