På kornværkstedet kunne man prøve forskellige aktiviteter med korn, bl.a. kunne man male mel som i gamle dage. Det foregik på en skubbekværn, oplyser Vendsyssel Historiske Musuem.
Det er en enkel type kværn der kan anvendes til formaling eller grutning af korn til mel. ‘Løberen’ er en mindre sten der skubbes mod ‘liggeren’ hvor kernerne er fordelt i en større eller mindre fordybning. Skubbekværne har været anvendt i stenalderen, i Danmark fra omkring 4000 f.Kr. til ind i første årtusinde e.Kr. hvor drejekværnen vandt indpas.
I Danmark dukkede skubbekværnen op ved landbrugets indførelse i bondestenalderen for omkring 6000 år siden. Skubbekværne blev anvendt i bondestenalder, bronzealder og den ældre jernalder – altså en periode på over 4000 år. Især findes der mange skubbekværne på ældre jernalders mange og store bopladser – en stor befolkning krævede megen føde.
Af deres placering på bopladserne må man slutte, at arbejdet med at grutte korn ikke alene foregik inde i husene, men også under åben himmel. I løbet af yngre jernalder for godt 1500 år siden, udkonkurreres skubbekværnen af drejekværnen. Denne består også af to granitsten, en ligger og en løber. Men løberen skubbes ikke, den drejes.
Løberen er gennemboret på midten og i dette har man hældt kornet ind i kværnen. Ved drejning af løberen knuses kornet mellem stenfladerne, og melet drysser ud langs kværnens rand.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.