Der er over hele Nordjylland risiko for kraftig regn og lokale skybrud i løbet af onsdag, selvom der her til morgen ser fredeligt ud kommer der et markant vejrskifte. Det varsler DMI ifølge TV2 Nord.
Det betyder, at der kan falde mellem 30 og 50 millimeter regn i varslingsperioden, som gælder onsdag formiddag klokken 10 og frem til midnat. Der er også risiko for skybrud, hvor der kan komme mere end 15 millimeter på 30 minutter.
Derfor kan det være en god idé at være forsigtig, hvis man er ude at køre i vejret.
– Nogle steder vil man kunne se regn i flere timer, så der kommer altså masser af nedbør. Ud på eftermiddagen vil der være en smule ophold i det, forklarer Jacob Mouritzen fra TV 2 Vejret.
Kilde: TV2 Nord.