Det var på forhånd afsløret i NordsøPosten, at Slåbrock Trio lørdag aften ville levere deres absolut sidste livekoncert hos Klerly og Åge Vinther på Restaurant Tannishus.
Det var derfor også et ekstra lydhørt og veloplagt publikum, som efter en skøn tre retters menu tog imod det musikalske trekløver Kjeld Torbjørn, Ole Albrechtsen og Torkild Mørch Albrechtsen.
Derefter fik koncerten da også fuld musikalsk skrue og satirisk skrald med mange af de velkendte numre som blandt andet A ku aldrig tæenk å fløt te Tjøvenhavn, Er do fra Twonby, Kilroy was here og Banko samt selvfølgelig sangen om Brigitte Bardot, der fik så barmhjertighedsfuldt ondt af dyrene, hvor imellem forsanger og tekstforfatter Kjeld Torbjørn som skidt fra en spædekalv serverede muntre anekdoter og skarpe krænkelser til de lydhøre gæster i den store sal på Tannishus.
Faktisk var der ifølge den aldrende forsanger, der halsstarrigt postulerede, at han ikke huskede noget som helst fra de tågeomtumlede halvfjerdsere, ikke færre end en snes sange på setlisten, hvoraf i hvert fald 16 i almindelighed skulle være pænt krænkende og to andre yderligere særdeles krænkende, hvilket naturligvis indebar en tur omkring mobning og lokale øgenavne som Skede Leif og Kattedronningen. Førstnævnte måtte skam gerne for sin mor blive spejder, dog på betingelse af, at han ikke gik med kniv, hvorefter han kun bar skeden. Sidstnævnte fik angiveligt sit kælne øgenavn i kraft af en påstået kønsbehåring på imponerende 56 kvadratcentimeter.
Hjemmeværnet fik traditionen tro også en vridetur i Kjeld Torbjørns verbale kødhakker med sangen om Bette Kurt, mens forsangerens mor, der åbenbart var uforbederlig hypokonder, blev hyldet med nummeret Nej, læger gu’ fri os. Morens sidste urinprøve blev til dokumentation fremvist i en lille mælkeflaske, hvorefter det gullige indhold, foran det gråhårede publikum, der med et blink i øjet fik at vide, at de snart skulle dø, når de kunne huske den slags flasker, blev nedsvælget af Kjeld Torbjørn.
Undervejs i den på én og samme gang forrygende, men også vemodige koncert, blev scenen indtaget af en fjerde musketer, som såmænd var den harmonikaspillende Henrik Krarup, der i en årrække var medlem af Slåbrock Band. Sammen med de stærkt spillende guitarister Ole Albrechtsen og Torkild Mørch Albrechtsen bakkede han solidt og loyalt op bag frontfiguren Kjeld Torbjørn.
Dermed og på anden finurlig vis blev den 50 år lange røde og muntert snoede tråd i den underholdende musikalske historie om både Slåbrock Band og og Slåbrock Trio fulgt fornemt til dørs af Kjeld Torbjørn.
Undervejs fornemmede man måske mellem linjerne og i den tilpas rustne stemme en snert af ikke bare nostalgi, men også vemodighed hos den afgående rocksanger, der således behørigt fik lukket og slukket for Slåbrock Trio.
Link til relateret artikel