Allerede inden premieren har Snedronningen på Vendsyssel Teater solgt mere en budgetteret, skriver TV2 Nord.
Stykket handler om Gerda, der skal få Kay tilbage fra Snedronningens kolde og mørke rige. Lidt som Vendsyssel Teater, der kæmper for at komme ud af den økonomiske krise efter corona og faldende besøgstal.
– Alt godt teater handler jo om kriser, fordi kriser handler om udvikling, siger instruktør på Snedronningen Anna Schulin-Zeuthen.
I løbet af det sidste år har Vendsyssel Teater skiftet direktør, bestyrelsesformand og er blevet økonomisk reddet af kommunale millioner.
– Man vender ikke teatret på kort tid, men vi er godt på vej. Vi har haft foretræde hos økonomiudvalget, og de var meget tilfredse med den budgetstyring, vi har, forklarer den nye direktør for Vendsyssel teater Rolf Heim.
Skuespiller Søren Hauch-Fausbøll er en af de fem medvirkende i Snedronningen. Vendsyssel Teaters økonomiske problemer fylder ikke her kort inden premieren.
– Det tænker jeg egentlig ikke så meget på. Jeg tænker bare på, at vi skal lave en god forestilling, hvor der forhåbentlig kommer en masse publikummer og ser, påpeger Søren Hauch-Fausbøll.
Vi fortæller en meget fantastisk og vigtig historie om at blive voksen. Om at være barn og skulle håndtere, at livet lige pludselig bliver et nyk mere alvorligt. Anna Schulin-Zeuthen, Instruktør.
Teatrets økonomiske problemer går ifølge den nye direktør ikke ud over det kunstneriske, men der er konstant fokus på ikke at bruge flere penge, end der er solgt billetter for.
– Mine medarbejdere er enormt motiverede. Både i forhold til at spare og holde budgetterne, men der er også en hel ny glæde og identifikation med huset, så det er rigtig dejligt at kunne mærke, siger direktør Rolf Heim.
– Så det med at Vendsyssel Teater skal stå med hatten i hånden og bede om millioner, det er slut nu?
– Det er slut nu. Nu vil vi give nogle ting tilbage til Vendsyssel og til Hjørring Kommune, som har givet os lånet, understreger Rolf Heim.
For seks år siden flyttede Vendsyssel Teater i en helt ny teaterbygning, og måske ligger handlingen i Snedronningen tættere på virkeligheden end som
– Vi fortæller en meget fantastisk og vigtig historie om at blive voksen. Om at være barn og skulle håndtere, at livet lige pludselig bliver et nyk mere alvorligt, forklarer instruktør Anna Schulin-Zeuthen.
Snedronningen spiller på Vendsyssel Teater fra 22. november til 17 december.
Kilde: TV2 Nord og Vendsysel Teater.
burde det ikke hedde tv2 NORDsøposten i stedet.. syntes alt er næsten fra tv2 nord eller andre ting .. bliver ikke lavet ret meget spændende journalistik fra avisen selv..