Hidtil har de ansatte på Nordværks 32 genbrugspladser set gennem fingre med, at folk har smidt sorte sække med blandet affald i de forkerte containere, skriver TV2 Nord.
Fra mandag morgen skruer Nordværk imidlertid bissen på, hvorefter man kan risikere at blive afvist, hvis man kommer med sit usorterede affald i sorte sække.
Sidste år lavede Nordværk en undersøgelse af, hvad det egentlig er, som borgerne smider i containerne til rest efter sortering. I undersøgelsen blev indholdet af en hel container dissekeret.
I henhold til affaldsbekendtgørelsen har de sorte sække været forbudt i 10 år, men nu går den ikke længere. Sorte sække bliver simpelthen bandlyst på genbrugspladserne.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.