Tirsdag formiddag har børn fra den private pasningsordning Guldsmeden pyntet juletræ udenfor butikken Pia Harbo på Nørregade i Hirtshals.
– En rigtig hyggelig tradition, som vi alle holder meget af. Pynten var lavet hjemmefra i form af flotte laminerede julemænd, fortæller Lene Betina Pedersen.
Børnene hjalp så godt de kunne i det bidende kolde blæsevejret. Træet blev derfor ved fælles hjælp rigtig fint, så nu har byens borgere noget flot at kigge på.
Indehaver Pia Harbo bød på mundgodt, og der blev hygget rigtig meget, idet børnene fik lov til at lege og få varmen i det lune butikslokale.
Foto: Privat.