Kig endelig forbi Taarshallen næste weekend den 6. og 7. april, hvor der vil være mulighed for at se på skønne kunstværker eller besøge en af boderne med smagsoplevelser.
Ikke færre end 45 flotte og inspirerende stande viser frem. Lophaven vil stå for frokosten begge dage, således at alle – både udstillere og besøgende – kan få sulten stillet.
Kunsten spænder vidt, idet der blandt andet vil være keramik og smykker samt selvfølgelig skønne malerier og litografier. Mens mor og far eller bedsteforældrene kigger kunst i den store hal, vil børnene kunne brænde krudt af i den blå hal.
Borgerforeningen – der står bag messen – har i år valgt, at det skal være gratis at komme ind. Der sælges lodder hvor de fine gevinster vil være doneret af udstillerne.
Messen er åbent begge dage mellem 10 og 16.
Foto (arkiv): Privat.