Søndag bød på en udfordrende skøjtebanetur for deltagerne hos Vandrefuglens Univers. Det blev dog også en dejlig tur, som var virkelig smuk på det sidste stykke i snevejr igennem Lyngparken og Nejst Plantage.
– Det var en hård tur, men også sjov og sendte mig tilbage til barndommen, så jeg satte mig på rumpetten og gled ned ad en bakke. Det skal lige siges, at det ikke var det mindste elegant, det gik noget nemmere for 55 år siden, fastslår med et lunt smil tovholder Birthe Nesgaard Johansen.
– Vi sluttede turen af med manér på Café Bavværk. Så skønt et sted og maden er så englene synger, og jeg skal da lige love for, at der var rigeligt af det. Vi hyggede igennem. Det kunne godt tænkes, at de andre gæster i cafèen syntes, at vi overskred decibelgrænsen, tilføjer tovholderen.
Det er ikke første gang, og det bliver ifølge hende bestemt heller ikke sidste gang, at det skønne sted bliver besøgt af Vandrefuglen Univers.
Foto: Birthe Nesgaard Johansen.