Noget af det svære ved infrastruktur, hvad enten den er kritisk eller ikke, er ind imellem at placere og arrangere den, så den ikke skæmmer. Motorveje og broer er klassiske eksempler, fordi de enten giver støjforurening eller kaldes øjebæer, idet de skæmmer naturen.
Lokale Pilebyg har imidlertid leveret en ny, bæredygtig støjskærm som PREFAB til Skejbygaard ved Aarhus. Skærmen står således med rene facader i afbarket pil og lærkelameller. Den vil ydermere ældes og grånes med naturens ynde uden behov for vedligehold.
– Det her er noget så specielt som et produkt, der er dyrket, høstet, forarbejdet og færdigproduceret af lokal arbejdskraft i Danmark. Lige den her har kostet blod, sved og tårer og en stor tak og hilsen til vores dygtige og seje medarbejdere, noterer Vibe Gro Falk fra Pilebyg.
PileByg A/S hører hjemme på hovedgårdene Villerup og Hvidsted. Tradition for godt håndværk og innovation er her et og det samme. PileBygs støjskærme er et patenteret design og en unik løsning på at dæmpe trafikstøj, idet seneste innovation omfatter integrering af LAR løsninger, som en del af PileByg.
Læs mere om virksomheden her: Om Pilebyg
Foto: Pilebyg.