Denne tirsdag aften var der endnu en gang modeshow hos Uniq i Hirtshals. De 70 billetter var nærmest revet væk i løbet af kort tid.
Aftenen begyndte klokken 19, hvor alle gæster havde mulighed for at få et lille glas og lækker chokolade eller frugt. Først bød Sussi fra Uniq velkommen, hvorefter modellerne Sanne Mai, Lene, Winnie og Hanne begyndte at vise det helt nye efterårstøj fra blandt andet soyaconcept, Isay, og culture.
Modellerne havde før showet været hos Krøltoppen for få sat hår, mens makeup blev varetaget af Matas og Anne Kirkedahl. Desuden var der undervejs udtrækning af gaver fra Uniqs leverandører samt fra Matas, Krøltoppen og Mimosa Blomster – Vinkrogen.
Hovedgevinsterne var en føntørrer og styling af hår til en værdi af 899,- fra Krøltoppen. Og den store gevinst fra Uniq er et sæt tøj til en værdi af kr. 1800-. Hovedgevinsterne blev trukket klokken 21. Den heldige vinder af sidstnævnte blev Birthe Gramstrup.