Snefog er betegnelsen for et kraftigt snefald samtidig med stærk blæst, der får sneen til at fyge gennem luften og lægge sig i driver. Begrebet dækker derfor over et vejrfænomen, der nok er fascinerende smukt, men også farefuldt.
Snedronningen er på samme måde en utrolig smuk og stærk, men undervejs også skiftevis munter og urovækkende forestilling, hvis spektakulære iscenenesættelse og fortolkning på én og samme gang respekterer det verdensberømte eventyr af H. C. Andersen og får formidlet den eksistentielle dybde, så den stemmer sindet lige tindrende krystalklart klingende hos såvel børn som voksne på Vendsyssel Teater.
Det er simpelthen kun teater fra aller, aller øverste hylde, der formår at favne så bredt og fascinere så dybt. Børnene i mit selskab sad tryllebundne af både skuespillernes indlevede replikker, sangen og akrobatikken, hvormed det lange eventyr formidles.
Barnets vinkel på og vurdering af forestillingen omtales i øvrigt også allerede indledningsvis i ovennævnte anmeldelse, der kan læses via linket nedenfor.
Forestillingen fortjener virkelig, virkelig at blive oplevet af flest mulige familier.
Billetter kan bestilles her hos Vendsyssel Teater.
Link til relateret artikel