Hjørring Kommunes forvaltning kommer efter byrådsmødet onsdag aften ikke til gå videre i forarbejdet med det kontroversielle vindmølleprojekt øst for Åbyen.
Modstanden i byrådet blev båret igennem af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Lokallisten samt blandt andre lokale Laila Zielke fra Socialdemokratiet.
![Snævert flertal i Hjørring Byråd forkastede onsdag mølleprojektet øst for Åbyen 2 Boelt](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2021/05/Boelt.jpg)
Dermed var byrådet nærmest delt op i rød blok mod blå, idet Louise Hvelplund fra Enhedslisten og SF stemte for sammen med de fleste i Socialdemokratiet.
Blandt de bærende argumenter i modstanden var bekymringen for, at en realisering kunne øge modstanden mod den forestående og omdiskuterede udvidelse af Hirtshals Havn.
Ligesom flere byrådsmedlemmer begrundede deres afvisning af de ellers angiveligt miljøvenlige møller med de store protester og mange underskrifter fra lokalområdet.