Det er med jubilarens egne ord en vild udvikling, som Thomas Møller Petersen har været en del af igennem 40 år hos Nordjyske Bank.
– Min første ansvarsopgave som elev i Skagen var at tømme byens mønttelefoner hver onsdag. De mange mønter skulle tælles op og tuttes. Vi væltede rundt i sedler hver morgen, når døgnboksen skulle tælles op, fortæller Thomas Møller Petersen, der er født og opvokset i Skagen.
– Computeren blev først og fremmest brugt til forespørgsler. Ændringer og registreringer blev skrevet ned på kodebilag, som “kodedamer” indtastede. Man fik et checkhæfte, når man var voksen nok til det, tog rejsechecks og eurochecks med på ferie, tilføjer den loyale bankmand, der i flere år som souschef var ledelsesteam sammen med afdelingsdirektør Jens Buje i Hirtshals.
– Mange helt naturlige ting fra dengang er forsvundet. Egnsbank Nord havde 330 ansatte i 25 afdelinger, og vi fejrede det, da vi rundede en balance på 1 mia. Efter fusioner med to cirka lige så store banker og to små sparekasser er vi ca 650 medarbejdere i 21 afdelinger til at levere et årsresultat på plus 2 mia. og en balance på 75 mia, noterer nu Thomas Møller Petersen.
– Det kunne ikke lade sig gøre uden en teknologisk udvikling. Det har været helt vild at være en del af, slutter den jubilerende bankmand, idet han funderer over, hvordan det mon ser ud om endnu 40 år.
Jubilæet markeres ved en reception den 23. august i afdelingen i Hjørring. Bare et par dage efter, at jubilaren har rundet 60 år.
Stort tillykke med begge dele!
My brother recommended I might like this web site He was totally right This post actually made my day You cannt imagine just how much time I had spent for this information Thanks