Fredag den 1. september skydes HOOK & COOK i gang i Lønstrup med Sensommermagi ved Rubjerg Knude Fyr.
I ugen herfra er der masser af gode oplevelser i Lønstrup. Man kan eksempelvis lave mad over bål hos Keramoda Lønstrup fredag eftermiddag, før man går til Rubjerg Knude Fyr.
Galleri Visby har flere oplevelser på programmet i ugen og lørdag den den 9. september kan man opleve en kysttur fra hesteryg hos Saga Heste.
Arrangørerne slutter HOOK & COOK af i Lønstrup med sensommerhygge ved stranden lørdag den 9. september 13.00-17.00, hvor GALLERI VAND blandt andet laver undervandsportrætter og HAVS Nørlev Strand har supboards med.