”Som det er med Tordenvejr nu og i gamle Dage, saaledes er det også med Sneen og Vinteren. Vinteren var meget strengere den Gang, Snefaldet stærkere og langvarigere end nu om Dage, nu har vi jo hverken Vinter eller Sommer, det gaar i eet det Hele… Skulde mon Naturen være ved at forandre sig, Kloden og Aarstiderne ved at foretage et Chancement?”
Sådan spørger Carl F. Firring i 1919 i sine erindringer, hvor han blandt andet beskriver sin barndoms vintre i Hjørring i 1870’erne. Ud over at spekulere på om kloden og årstiderne er ved at ændres, nævner han dog også en anden grund til, at det virker, som om der faldt mere sne i ”gamle dage”. Nemlig at den sne, der faldt, fik lov til at blive liggende:
”… da Sneen ikke blev skaffet væk … [kunne den] efterhaanden naa op til Hustagene, og der blev langs Husrækkerne gravet en Gang for at Husbeboerne kunde komme ud og ind i deres Lejligheder.”
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.