Mens frosten bider sig fast i Nordjylland, opstår der magi på scenen i en unik iscenesættelse af H.C. Andersens eviggyldige fortælling om Snedronnningen. Skuespiller Søren Hauch-Fausbøll vil med sine fantastiske fortælleevner føre dig gennem historien.
H.C. Andersen skrev nemlig eventyr med en dybde og forstand, der stadig den dag i dag rusker op i vores moderne livsformer og værdier – også derfor henvender hans fortællinger sig til både børn og voksne, og dét vil Vend– syssel Teater manifistere i årets juleforestilling. For første gang nogensinde kan man opleve nycirkus, teater og livemusik smelte sammen med H.C. Andersens eventyr i Snedronningen, der bl.a. handler om venskab, mod og om at blive voksen.
– Nycirkus som formsprog er helt rigtigt at udfolde i HCAs fortælling om at beholde sit barnesind selv, når man bliver voksen. Nycirkus handler netop om at komme ud af hovedet, ned i kroppen og at være i nuet – på den måde kræver nycirkus et nærvær både af sine artister og sit publikum. Så vi vil invitere dig til at lade dig barnligt begejstre, når vi ophæver tyngdekraften og strækker rammerne for, hvad du troede var muligt. Som HCA ville sige: Bliv nu smukt et barn igen – men glem alligevel ikke alt du har lært, siden du blev et stort fornuftigt menneske, fortæller instruktør Anna Schulin-Zeuten
Kay har fået en spejlsplint i øjet af den kolde og mystiske Snedronning, og da han forsvinder sætter Gerda alt ind på at bringe ham – sin sjæleven – hjem og tilbage til deres venskab. Hendes rejse er en fortælling om livets prøvelser, om at finde sin indre styrke, om at holde fast og om at give slip, når det er det, der skal til. I en imponerende scenografi, der fylder hele scenen levendegøres vinterens skønhed med Snedronningens fortryllende og faretruende univers. Sneens tyngde og lethed har en betagende virkning, og både med stilhed og storm føres fortællingen helt ud blandt publikum.
Mere end æstetik og akrobatik
Forestillingen er lagt i hænderne på instruktør Anna Schulin-Zeuthen, der tidligere har medvirket i iscenesæt– telser af Det Kongelige Teaters succesfulde udendørsforestillinger Hobbitten, Ragnarok m.v.. Musiker, sanger– inde og komponist Cecilie Sadolin supplerer fortællingen med elektriske og akustiske toner.
Med kraft, styrke, leg og præcision forvandler de unge cirkusartister Sunniva Byvard, Astrid Pauline og Max Berendt den klassiske historie til et fængslende sansebombardement.
Snedronningen er et eventyr fyldt med symbolik og dybe budskaber, og i vores iscenesættelse bliver der, for– uden den visuelle underholdning, også masser af grin og sug i maven, supplerer afslutningsvis Vendsyssel Teaters dramaturg Ditte Bladt-Hansen.
MEDVIRKENDE
Sunniva Byvard
Søren Hauch-Fausbøll
Astrid Pauline
Max Behrendt
Cecilie Sadolin
KUNSTERNE BAG
Oplag: H.C. Andersen
Instruktør: Anna Schulin-Zeuthen
Cirkusinstruktør: Sunniva Byvard
Scenograf og kostumedesigner: Marianne Nilsson
Lysdesigner: Jeppe Lawaetz
Musiker og lyddesigner: Cecilie Sadolin
Dramaturg: Ditte Bladt-Hansen
PRISER
Løssalg: 285 kr.
Abonnement: 235 kr.
Gruppe min. 10 personer: 245 kr.
Under 25 år / Studerende: 75 kr.