Med en sejr på 5-1 i kampen mod FC Nordsjælland i Gjensidige Kvindeliga beviste holdet, at det nu er på vej mod den top, hvor det rettelig hører hjemme. Med tredjepladsen et points efter to-eren, HB Køge, og 7 points efter den absolutte etter, Brøndby, er Fortuna for alvor med, der hvor det er sjovt.
Det var Fortunas landsholdsspiller Emma Snerle, der startede festen, da hun efter 32 minutters spil bragte hjemmeholdet foran. Snerle blev assisteret af en anden landsholdsspiller – Olivia Holdt – satte gange i det der skulle vise sig at blive noget af en målfest.
Det var også Snerle, der fortsatte festen, da hun bogstaveligt talt var på pletten, nemlig straffesparksfesten, da det skulle blive 2-0.
Det var en tidligere Fortuna-spiller, Camilla Kur, der begik straffesparket, da hun tog en hånd i brug, da bolden var på vej i mål. Det var enkelt for dommer Nanna Løf Mørch Andersen, at peg på straffesparkspletten og hive det røde kort op fra baglommen. Men Camilla Kur måtte finde vej ud af banen kunne Emma Snerle sikkert sende bolden i mål til 2-0.
Efter denne episode måtte FC Nordsjælland resten af kampen affinde sig med kun at være ti spillere på banen, og det benyttede Fortuna sig af til at vise endnu mere blændende spil.
Stillingen ved pausen var 2-0.
Syv minutter inde i 2. halvleg var det en tvilling-præstation. Karen Holmgaard blev assisteret af tvillingesøsteren Sara Holmgaard, da hun bragte Fortuna på 3-0.
Fire minutter efter scoringen foretog Fortuna en dobbeltudskiftning, Landsholdsspillerne Emma Snerle og Olivia Boldt skulle skånes. De er netop vendt hjem fra en dobbelt landskampstur, og skal i ilden igen onsdag i pokalkamp mod Kolding Q.
De to blev erstattet af Cristina Carp, der også er tilbage i Hjørring efter et par kampe med det rumænske landshold, og Sofie Lundgaard.
På det tidspunkt i kampe satsede FC Nordsjælland. Det førte til at en anden tidligere Fortuna-spiller, Amalie Vangsgaard, reducerede for sjællænderne.
Og så kom turen til Fortunas anfører og landsholdsspiller Sara Thrige. I det 68. minut bragte hun hjemmeholdet foran med 4-1. Her var det igen Sara Holmgaard der assisterede.
Festen var dog ikke forbi. I det 80. minut blev det til 5-1. Her måtte Fortuna dog have hjælp af Amalie Vangsgaard, der sendte bolden i eget mål.
Så sluttede festen. I de sidste ti minutter blev der ikke scoret yderligere.
Weekendens resultater i Gjensidige Kvindeliga førte til, at Brøndby for alvor markerede sig. Holdet fra Vestegnen har ikke tabt i grundspillet. Det er blevet til pointstab i en 1-1-kamp den 19. august mod FC Nordsjælland, men der er altså samlet 22 points sammen, hvilket giver et forspring på 6 points til nærmeste forfølger, Køge. Der er kun 5 points mellem anden og 6 pladsen i ligaen, der således kan betegnes som ganske jævnbyrdig i midterzonen.
Til gengæld ser det ud til at de to nederste hold, AGF og AaB er hægtet af. De ligger henholdsvis 8 og 10 points efter tredje nederste, og er således under nedrykningsstregen.
Foto: Jess Madsen.