Fødevareminister Rasmus Prehn kom rigtigt i hopla, da han kiggede ind til Danmarks ældste boyband og ikke mindst fantastiske Bent Bro, som han kender fra Fiskeriskolen.
Festlig trængsel og imponerende stor opbakning var der ifølge ministeren også lørdag eftermiddag ved de lokale socialdemokraters flot pyntede telt på Sindal Marked.
– Sjældent har jeg oplevet så stor støtte og interesse. Og jeg har nu her efterfølgende måttet godkende flere nye venner på Facebook. Jeg håber og tror også, der falder nogle nye aktive medlemmer af til Socialdemokratiet i Hjørring Kommune, lyder det fra Rasmus Prehn.
Med sig på Sindal Marked havde fødevareministeren blandt andre de lokale socialdemokrater Carsten Andersen, Helmuth Zickert, Torben Kaptain, Jens Peter Baastrup og Morten Magnusson.