Det var noget af et usædvanligt syn, som fredag formiddag mødte en kvinde, da hun gik på Uggerby Strand ved Hirtshals. Her fandt hun en søhest, som var skyllet op på strandkanten.
Hun tog havdyret op, og indlevede det på Nordsøen Oceanarium, hvor formidler Kim Fogt tog imod.
– Søhesten hedder er en kortsnudet søhest. Det er ikke helt almindeligt at finde sådan en søhest, men det sker altså en gang i mellem efter en storm, siger han, og fortsætter:
– De første der blev fundet af dem her, det var tilbage i 1950’erne, og der er ikke blevet fundet mange.
Søhesten er formentlig ført her til fra den engelske kanal på grund af torsdagens kraftige blæsevejr.
– Den er helt frisk, så det tyder altså på, at de er her ude et eller andet sted, siger Kim Fogt.
Det er usædvanligt, at der findes kortsnudede søheste på strande i Danmark. Derfor skal søhesten sendes til Statens Naturhistoriske Museum. Her skal den registreres og fotograferes. Men selvom den kortsnuede søhest, som blev fundet på stranden, ikke bliver på Nordsøen Oceanarium, så har oceanariet andre af samme slags, svømmende i akvarierne.
Kilde: TV2 Nord.