Det er muligt at møde Sølv-Skov hos Guld og Rod på Farøvej i Hjørring fredag den 26. marts klokken 10.00-15.30 og samme sted tirsdag den 30. marts klokken 13-17. Denne tirsdag træffes Sølv-Skov også på Hotel Tannishus i Tversted fra klokken 10-12.
Har du arvet guldsmykker og sølv, som måske bare ligger gemt bort i en rodekasse fordi, du er usikker på, om det er ægte eller uægte?
Det vurderer Sølv-Skov ganske gratis for dig, og han køber gerne til markedsprisen, hvis det opfylder ekspertens krav.
– Mange tror måske, at deres smykker er noget pullerværk og ikke noget værd. Mine erfaringer viser, at der nemt kan være for flere tusinde kroner, siger Hans Jørgen Skov Larsen, som er Sølv-Skovs fulde navn.
Alle regler og anbefalinger, som myndighederne stiller i forbindelse med COVID-19 problematikken, følges naturligvis, så husk at holde afstand, spritte af og bære mundværn.