Et blandet U10 og U11-hold fra Tårs-Ugilt IF (TUI) har i uge 30 sat deres præg på DanaCup i Hjørring – både på og udenfor banen.
Med en imponerende indsats, godt humør og stærkt fællesskab kunne de fredag aften løfte sølvpokalen efter en spændende turnering.
Holdet har haft fuld fart på – med masser af kampe, grin og fællesskab på tværs af årgangene. Det har ikke kun været resultaterne, der tæller, men også oplevelsen og det stærke kammeratskab, som nu tages med videre til sommerferien.
Holdet har undervejs til finalen mødt følgende hold: Hamrun Spartans fra Malta, Hinna IL fra Norge, Prostat Sports Academy fra Uganda, Bagterp (BIF), Skibsby-Højene 1 (SHI) og Hjørring 3 (HI).
Endelig stod TUI over for B-67 2 fra Grønland i semifinalen. Efter ordinær spilletid stod det 1-1, og spændingen kulminerede i en dramatisk straffesparkskonkurrence. Her viste de unge spillere nerver af stål og vandt 11-10 – således det samlede resultat blev dermed 12-11. En bedrift, der blev fejret med jubel og highfives.
Finalen blev spillet mod et stærkt hold Plate-Vake 2 fra Georgien, som især dominerede første halvleg. Trods et 4-0-nederlag kæmpede TUI-spillerne bravt og gav modstanderen kamp til stregen i anden halvleg. Sølvpokalen blev modtaget med smil og stolthed – og var en velfortjent belønning for ugens hårde arbejde.

Bunden venstre: Træner Thomas Moselund Kristensen, Lucas, Liam, Laurits, Noah, Frederik og Vilius og Træner Søren Dissing. Foto: TUI.
Et ansigt, mange sikkert har bemærket på billederne, er Ingeborg – den seje midtbanespiller med de lange fletninger. Hun har været blandt holdets absolutte profiler, spillet alle kampene og vist imponerende energi ved at dække hele banen.
Nu venter en velfortjent sommerpause for både spillere og trænerne Thomas Moselund Kristensen og Søren Dissing og for alle vil minderne fra DanaCup vil varme længe.


