Af Søren Bo Jørgensen
Digetvej 28
Uggerby
Endnu en gang skal vi så til at kæmpe for noget så naturligt som vores ejendomsret, og hermed mener jeg retten til at bibeholde værdien af vores bolig.
Den forherligelse og konstante minden om, hvor vigtigt det er med den grønne omstilling, der er kommet på dagsordenen i det sidste år, har virkelig fået de grønne pirater til at lugte guld.
Med det ene mere ødelæggende projekt (for lokalsamfundet) efter det andet, er det lykkedes projektmagere fra nær og fjern at overbevise vores politikere om nødvendigheden af en fordebat om stort set hvert eneste projekt, der er blevet fremlagt. Respekten for de borgere, der en gang har kæmpet imod og vundet, blev med et pennestrøg skubbet til side. Endnu en gang skal der bruges kommunale og private midler til en opslidende kamp mod os og vores ejendomsret.
Stærke kræfter med Kommune og private kapitalinteresser i ryggen tromler igen frem uden forståelse eller hensyn til det lokalområde de prøver at ødelægge.
Når der så tilbydes en kommunalt fremstillet høringsplatform, hvor borgere kan give deres mening til kende, er der opremset fem punkter, som alle udelukkende handler om, hvad borgerne mener om fordelene ved disse projekter.
Hvor er alle de punkter, der handler om ulemperne ved projekterne.
Hvor er punkterne, der hedder
- Hvilken betydning har dette projekt for din privatøkonomi?
- Tror du møller/solceller vil forringe din ejendomsværdi?
- Mener du, det vil ødelægge naturoplevelser i dit nærområde?
- Mener du, det vil gavne huspriserne i dit område?
- Tror du, det bliver nemmere eller sværere at få husfinanciering med et kreditforeningslån efter opførelse af kæmpemøller i jeres nærområde?
- Tror du, der er helbredsmæssige farer med bopæl tæt på møller (se vedhæftet link)?
Der er faktisk nogen, der har taget det ansvar på sig, som vindmølleindustrien burde tage: Nemlig at undersøge de påstande, der har floreret i årevis,- at man kan blive syg af lavfrekvent støj fra vindmøller. Det er nu endelig godtgjort ifølge en fransk Højesteretsdom (læs mere om den her).
Kort sagt, tror du det vil påvirke din privatøkonomi og dit helbred?
Jeg kan med sikkerhed svare på spørgsmålene. Der er ingen tvivl om, at din privatøkonomi og dit helbred er dårligere stillet efter opførelse af kæmpevindmøller. Der er godt nok i hvert projekt afsat en andel til lokalsamfundet, men der er ikke sat tal på, hvordan de borgere, der bliver mest påvirket, er stillet rent helbredsmæssigt og økonomisk. Så rent faktisk er det at spille hasard med både sit helbred og sin privatøkonomi, når man skal tage stilling til disse projekter på et så ringe oplyst grundlag.
Hvorfor er det så vi skal igennem denne opslidende høring en gang til, når det ikke gavner borgerne i vores lokalsamfund? Ja det må jo så være vores politikeres pligt at svare på. Til nu har jeg blot hørt en smule mumlen om, at alle skal da høres, jo tak men til hvilken pris.
Jeg ved godt, de grønne pirater nu vil satse alt på at stoppe en så “unuanceret” debat, som jo helt åbenlyst handler om privatøkonomi og ikke hensynet til klimaet. Men handler det i virkeligheden ikke altid om økonomi?
Alle er enige om, at vindmøller på havet er en langt bedre udnyttelse af vindresourcerne. En tilsvarende mølle på havet producerer op mod det dobbelte af en mølle på land. Problemet er jo blot, at det på den korte bane koster mere.
Det er tankevækkende, at det altid er værre for udbydere af vindenergi, at få et dyrere projekt, end det er for borgerne at få halveret deres ejendomsværdi.
bahçe makineleri, motorlu testere, motorlu tırpan, çim biçme makinası, budama makası, akülü testere, benzinli testere, ms 170, ms 250,bahçe el aletleri satışını yapan firmamız kredi kartına taksit fırsatları ile şimdi sizlerle.
Bulls eye! Hvor er det bare godt sagt. Tak.
Det kan ikke siges bedre, det drejer sig ikke om klima, men om simpel fortjeneste på bekostning af alle os, der bor i området. Der er vel en grund til, at det er vanskeligt af få kreditforeningslån til boliger der er tæt ved møllerne. Vi bor sådan, at det er næsten sikkert ,at vi vil få generende skyggevirkninger ved vor bolig. Solen har det jo med at gå ned i vest, i Østerild bliver møllerne ikke stoppet i den periode generne opstår, selvom det er blevet lovet. Så skal vi tro de bliver det her. Lavfrekvent støj bør der tages hensyn til, mennesker må vel komme før privat kapitalinteresser.