Af Søren Jensen
Ths. P. Olesens Vej 10
Hjørring
At Hjørring byråd giver Vendsyssel FF ca. 2,5 mill. kr. i tilskud, ligger efter mine begreber langt ud over hvad kommunalfuldmagten giver byrådet hjemmel til.
Godt nok pakker man tilskuddet ind i nedsat stadionleje de næste 10 år – efter næsten 2,5 års henstand – byrådet forsøger sågar at gemme det bag corona-hjælp. På trods af skyldig stadionleje betaler Hjørring kommune stadig 400.000 kr. årligt i sponsorstøtte til Vendsyssel FF!
Man skal huske på at Vendsyssel FF er et privatejet kommercielt schweizisk firma og ikke nogen sportsforening i den henseende.
For mig ligner det noget vi tidligere har set i Farum og det kom der både fængselsstraf og forhøjet skat ud af – altså klart ulovligt og ikke en skatteregning, jeg som skatteborger har lyst til at betale, fordi byrådet træffer tvivlsomme beslutninger.
Den juridiske side af sagen, er efter min overbevisning så speget, at jeg vil udnytte min borgerret til at lade ankestyrelsen kigge den igennem, for at undersøge om byrådet holder sig inden for kommunalfuldmagtens rammer.
Moralsk set er byrådet i mine øjne ude på dybt vand. Vi lever i en tid, hvor Hjørring kommune stort set på alle serviceområder, har skåret ind til benet. Jeg nævner bare lige i flæng kulturområdet, ældreområdet, dagsinstitutions- og skoleområdet, hvor vi har været vidne til lukninger over de sidste mange år – og så forærer man lige et privat firma 2,5 mill. kr. med den anden hånd!
Det er i mine øjne moralsk forkasteligt – det kan I simpelthen ikke være bekendt.
Tænk sig hvis vi havde et byråd – eller måske skulle jeg bare sige en borgmester, for de 30 andre byrådsmedlemmer kan jeg stort set ikke høre modsige ham – der talte med ligeså stor ildhu og entusiasme om ældrecentrene, daginstitutionerne og skolerne, altså de ting der kommer alle borgere til gavn, som han gjorde på byrådsmødet, da der skulle bevilges penge til Vendsyssel FF – så ville Hjørring kommune være et helt anderledes sted at bo.
I min optik ser det ud som om, vi har en kommune der bærer præg af, at man har mere travlt med at sætte sit personlige fingeraftryk, frem for at gøre noget der er til fælles bedste – det er ærlig talt trist at være vidne til.