Den tidligere justitsminister havde nemlig fundet tid i sin fyldte kalender til lægge vejen forbi Femhøje Idrætscenter, HPR-Hallen til en demokratisk fredagscafé for at fortælle om dagligdagen som politiker på Christiansborg og om, hvordan det var at være minister.
Besøget er et led i skolens ønske om at give eleverne indsigt i folkestyrets demokrati og dannelse, og der var i forbindelse med besøget mulighed for eleverne for at stille spørgsmål til Søren Pape. Den konservative formand fik da også masser af gode og velovervejede spørgsmål fra de velforberedte elever, der havde masser på hjerte og stor nysgerrighed på livet på Christiansborg.
Det var tydeligt, at besøget gjorde stort indtryk i salen, og der bliver rigtig meget at tage fat på i samfundsfagsundervisningen de kommende uger, hvor klassernes lærere vil efterbehandle besøget og perspektivere det til de mange andre spændende møder med dansk politik og demokrati, som eleverne får i løbet af deres tid på HPR.
Besøget var kommet i stand i samarbejde med den lokale partiforening, og der var til arrangementet også interesserede gæster udefra, som alle fik oplevet en veloplagt og velformuleret Søren Pape på nært hold.