Grundlovstale 5. juni 2021
Mange tak til jer for muligheden for at holde denne grundlovstale.
Op til i dag har jeg faktisk, fordi jeg nu skulle holde denne tale, gjort mig nogle tanker omkring – hvad betyder Grundloven egentlig for mig, for os, ja alle vi danskere.
Grundlovsdag er en af årets vigtigste mærkedage og over hele landet er der, som sædvanligt, mange og traditionsrige grundlovsmøder, alle med forskellige taler, der tager deres naturlige afsæt i Grundloven, men hver tale er unik med forskellige afsæt.
Når jeg tænker Grundlov – indført 5. juni 1849, siden revideret flere gange, ja så tænker jeg først og fremmest retten til et Danmark, hvor der er frihed og hvor der er tryghed.
Specielt det sidste års tid, er det min klare fornemmelse at vigtigheden af at kunne føle tryghed har været tydligere end nogen sinde før. Da vi for snart halvandet år siden stod med en ubuden og fremmed gæst, et lille Corona-virus, vist nok af kinesisk oprindelse, fik vi i den grad behov for at føle tryghed. Vi rykkede sammen med vore nærmeste og mon ikke vi alle sammen har haft tanken, – når nu tingene er ved at gå af lave, så er det godt at det er i Danmark at jeg har hjemme.
Man kan jo selvfølgelig spørge sig selv om det har noget med Grundloven at gøre, men grundloven er jo nu engang soklen under vores demokratiske vældfærdssamfund og derfor falder ordet trykhed også helt naturligt, når vi nævner Grundloven.
Det andet ord jeg nævnte var frihed.
Covid-19 tog en stor del af friheden fra os, kunne man fristes til at sige og det huer jo ingen og specielt ikke en venstremand som mig, hvor retten til frihed og det at kunne vælge selv er helt fundamentalt. At mødes som mennesker er måden vi er sammen på, måden vi lever på og måden vi løser vores konflikter på.
Inden Covid-19 var vi kommet et sted hen, hvor vi som en selvfølge, ikke lod os begrænse af landegrænser, – ja friheden var næsten blevet uendelig.
Pludselig var det anderledes og vi oplevede faktisk her i det nordjyske, en periode, hvor vi ikke engang måtte passere de nærmeste kommunegrænser.
Vel er og har situationen omkring Covid-19 været meget ekstraordinær, alle reglerne om mundbind, lofterne over hvor mange mennesker man må mødes, holde afstand reglerne, de besnærende testregler osv. osv. alle helt ekstraordinære tiltag, der jo selvfølgelig alle har det formål at begrænse udbredelsen af Covid-19, men hold da op, hvor er vi blevet frataget vores frihed. Det er muligt at det giver mening i forhold til Covid-19, men lad os da så i det mindste se noget, der bare ligner en plan for at vi kan få vores frihed tilbage.
Vi oplevede desværre også på nærmeste hold, at der fra regeringens side, en sen efterårsdag, blev truffet beslutning om at udrydde et helt erhverv, nemlig erhvervet tilhørende verdens dygtigste minkavlere. Selvfølgelig må beslutningen have været svær og jeg anderkender at der på det tidspunkt, kunne være begrundet mistanke om risiko for spredning af en speciel minkbåren Corona-mutant. Derfor vil det heller ikke være fair, her mere end et halvt år efter, at pege fingre af den faglighed, der formegentlig og forhåbentlig lå bag beslutningen.
Det der til gengæld, med rette, kan peges fingre af, er det faktum, at der blev givet ordre til at bryde ind i minkavlernes private erhvervsejendomme, aflive millioner af deres dyr og så forlade stedet igen, når der ikke kunne indfanges flere dyr.
Selv landets ypperste juraeksperter, mere end antyder, at der ikke var lovhjemmel til at udstede denne ordre. Minkavlernes grundlovssikrede ejendomsret blev ikke overholdt, så derfor var ordren i strid med den danske grundlov og derfor mener jeg at det er relevant at bringe sagen frem i dag på Grundlovsdagen – et eksempel til skræk og advarsel.
Når vi nævner Grundloven, ja så nævner vi indirekte også det danske demokrati. Grundloven er Danmarks forfatning og det vil jo sige at det er den lov, der sætter rammen om vores demokratiske politiske system.
Og hvis nogen skulle være i tvivl så skal vi snart til det igen, – der er kommunalvalg d. 16. nov. i år. For nogen bliver de næste måneder en højtid, med – ja i nogle tilfælde næsten ulidelig spænding og for andre, -ja, der er det måske en trøst at det dog, trods alt, kun er hvert fjerde år der er kommunalvalg. Jeg skal gøre mit til at den kommende valgkamp bliver indholdsrig, til gavn for vores lokale demokrati.
Uanset om man er til det ene eller andet, så vil jeg tillade mig at slå fast, – vores nærdemokrati er helt fantastisk. Det giver den enkelte borger en unik mulighed for direkte at påvirke udviklingen i hele kommunen, eller for den sags skyld i en enkelt gade, institution eller skole, enten ved selv at stille op eller arbejde for valg en kandidat, man kan give sin opbakning.
Og igen, med afsæt i Grundloven, der er soklen i den demokratiske proces op til valget d. 16. nov. – ja da ved vi at demokratiets tale og resultat vil være sandt og retvisende, nogle vil modtage folkets opbakning til at fortsætte arbejdet, nye vil komme til og andre vil modtage opbakning til at bruge tid og kræfter på noget andet.
Kigger vi lidt tilbage på den sidste valgperiode i Hjørring Kommune, vil jeg tillade mig at sige at det har været en god og ordentlig periode. Jeg synes naturligvis, med et glimt i øjet, at sammensætningen i byrådet har været præget af for mange socialdemokrater og for få venstrefolk, men det er jo op til os selv i Venstre at få det lavet om. Vi har ind imellem haft dybe uenigheder, men det har været uenigheder på en ordentlig og samarbejdende måde.
Selv under den overskyggende Corona, er det lykkedes for Hjørring Kommune at opretholde et ordentligt og tidssvarende serviceniveau til både borgere og virksomheder, men det har i den grad også krævet en omstillingsparathed ved vort personale og det har været imponerende at følge.
Ud over håndteringen af hele Covid-19-situationen, er der et emne der har fyldt forholdsvis meget, – nemlig den grønne omstilling of vores energiforsyning.
Det er svært. Der er fra folketinget udstukket retningslinjer og målsætninger for måltal i forbindelse med den grønne omstilling, – dem skal vi ude i kommunerne gøre til virkelighed og her har vi ved flere lejligheder, i den grad, testet nærdemokratiet. Intet kan som f.eks. planer om opsætning af store vindmøller, vække de stærkeste lokalpolitiske kræfter og vi er jo i Hjørring Kommune et godt eksempel på at lokale protester – ja, de virker jo.
Mange flere lokalpolitiske eksempler fra de sidste år kunne trækkes frem, men overskriften har været et godt samarbejde – uenigheder til trods og mon ikke også at det var de´t, der i sin tid var tanken med Danmarks forfatning – Grundloven.
Til slut vil jeg sende en hilsen til Danmarks Statsminister, Mette Frederiksen. Det har på det seneste været lidt løse rygter om at et folketingsvalg sammen med kommunalvalget, kunne være en mulighed. Måske er det bare nogle sædvanlige løse rygter, og selvfølgelig kunne der være noget praktisk optimering i at slå de to valg sammen, men i respekt for det føromtalte lokale nærdemokrati – hold nu de to valg adskilte- Tak.
Nærdemokratiet og de mange frivillige kræfter bag fortjener fuld fokus og opmærksomhed. Dette vil ikke være muligt, hvis der oveni kommunalvalget bliver lagt et Folketingsvalg – så derfor – lad være.
Med ønsket om en fortsat glædelig og god Grundlovsdag.
Tak for ordet.