Et af årets højdepunkter på DTU, som jo har en stor afdeling ved Nordsøen Forskerark i Hirtshals, er den traditionsrige årsfest, hvor universitetet hylder årets akademiske landvindinger, fejrer fremtidens innovative ingeniører og de ansatte, der er med til at forme dem, samt takker deres enestående samarbejdspartnere, hvis støtte til universitetet er helt uundværlig, hvilket altså alt sammen fejres med festivitas i Kgs. Lyngby.
Sammen med flere end 1.000 studerende, medarbejdere, virksomhedsledere og universitetsrepræsentanter deltog altså også borgmester Søren Smalbro med fru Mette Maria Ydesen Smalbro fra Hjørring Kommune.
Institut for Akvatiske Ressourcer, der til daglig omtales som DTU Aqua, forsker, rådgiver, uddanner og bidrager til innovation inden for bæredygtig udnyttelse og forvaltning af akvatiske ressourcer. Instituttet undersøger således akvatiske organismers biologi og populationsøkologi, fysiske og kemiske processer i vandmiljøet, økosystemers struktur og dynamik og naturlige og menneskeskabte påvirkninger af akvatiske miljøer, hvilket vel at mærke også for meget af dettes vedkommende foregår i Hirtshals.
H.C. Ørsted grundlagde faktisk DTU helt tilbage i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag videre også hos Norsdøen Forskerpark i det nordvestlige Vendsyssel.
Link til relateret artikel