Af Søren Smalbro
Venstre
Af dagens artikel i Nordjyske kan man få det indtryk, at der nu igen er modstridende politiske holdninger til den kommende havneudvidelse. Af samme grund må der være behov for at opridse rollefordelingen og proceduren for den kommende havneudvidelse.
Havnens ledelse er i øjeblikket ved at udfærdige 2-3 scenarier, indeholdende den kommende og helt nødvendige forbedring af indsejlingsforholdene og havnearealet i Hirtshals. Jeg kender ikke indholdet af disse scenarier, men jeg kan i dagens udgave af Nordjyske se, at der ikke er regnet på et scenarie indeholdende vindmøller i Lilleheden Klitplantage, og det hilser jeg velkommen.
De forskellige scenarier vil blive forelagt havnens bestyrelse først i det nye år, hvorefter der vil blive sendt en decideret ansøgning til myndigheden, Hjørring Kommune. Herefter vil der blive sat en foroffentlighed i gang med inddragelse af alle interessenter, heriblandt naturligvis borgerne i Hirtshals og sagen vil gå sin gang med en senere høringsfase og eventuel vedtagelse af det slutprojekt man nu engang lander på.
Indtil de forskellige scenarier er kendt, finder jeg det helt forkert at diskutere forskellige scenarier for bl.a. mølleopsætning, det vil kun forstyrre processen.
Når jeg i dag udtaler at jeg går ind for en fortsat afnotering af Lilleheden Klitplantage som fredsskov er det ene og alene for at sikre at der også i fremtiden kan være plads til eventuelt kommende erhvervsønsker på denne side af Hirtshals.
At have ønske om at Lilleheden Klitplantage skal afnoteres som fredsskov, er ikke ensbetydende med, at jeg ønsker den fældet og fjernet, men et ønske om at der i fremtiden er muligheder og fleksibilitet i området.
👍
Fredskoven ligger jo et stykke fra indsejlingen 🙁
Deres samlede ekspansion omfatter så både afgnavning af kysten, skovrejsning og en kraftig værdiforringelse for såvel lokale som turister. Omfartsvejen har i forvejen gjort dette rekreative område mindre indbydende.
Ved almindelig skov, kan man gøre næsten som man vil. Umiddelbart er det vel ikke derfor, man har afnoteret den tidligre Borgmester.
Måske forestiller et flertal i Byrådet, man dækker det meste af de mange foreslåede kæmper med kaprifolier og efeu og måske endda glæder sig til flere slags lyng på tagene.
Man bør stoppe folk, der i det hele taget kan foreslå en sådan stor vindmølleskov og rydde det mest af en sandflugtsplantage.
Det slår mig også, om dette forslag er årsag til Kirketerps afgang.