Efter blot 2 minutter var det udeholdet, der kom med kampens første chance på en fri løber, men der blev skudt forbi målet.
Begge hold havde en meget lige start på kampen, og vi skal da også hen i det 11. minut, før Christian Lei fra Hirtshals kunne banke bolden over stregen til 1-0.
Første halvleg var en meget lige affære og blev kun afbrudt i det 20. minut, hvor dommeren fløjtede til vandpause i kampens hede.
I anden halvleg kommer hjemmeholdet rigtig godt fra start med flere store chancer, men bolden ville bare ikke over målstregen. Efter 47 minutter kom der dog andre boller på suppen, idet Oliver Ledet kunne score til 2-0 for hjemmeholdet.
Hirtshals fik nu mere blod på tanden, og bare 8 minutter efter målet til 2-0 kunne Christian Hansen gøre det til 3-0 for hjemmeholdet.
Hirtshals viste rigtig flot spil med præcise afleveringer. Det var da også en fryd for de knap 50 tilskuere, der var mødt op til dagens kamp.
I det 58. minut var det hjemmeholdets Jonas Bilde, der kunne score til 4-0. Men i kampens døende minutter kunne der sagtens havde stået 5-0. Hirtshals får en spiller fældet i straffesparksfeltet og så var der straffe.
Det tog Jeppe Vranager sig af, men blev reddet af udeholdets målmand. Kampen slutter 4-0 til Hirtshals på en dejlig og varm sommerdag.
Hirtshals ligger stadig i spidsen af stillingen med 27 point. På anden pladsen ligger Kvissel-Ravnshøj IF med blot 15 point.
Tekst og foto: Kasper Nielsen.