Onsdag morgen bøde på såvel frisk luft som spændende indblik, da beboere fra Ældrecenter Soldalhus satte på to hjul satte kurs mod seværdigheder i og omkring Sindal.
Den første etape gik til Sindal Biogas, hvor Laust Gaardbo tog imod med en varm velkomst – og en lille dram til at tage kulden. Herefter fulgte en rundvisning på anlægget, hvor Gaardbo fortalte om både den daglige drift og de ambitiøse planer for fremtiden. Ifølge deltagerne var det en lærerig oplevelse, der gav et indblik i, hvordan grøn energi udvikles lokalt.
Efter besøget fortsatte cykelturen rundt i Sindal by. Her blev der gjort stop ved Sindal Mølle, som allerede er pyntet op med julelys og dermed spreder julestemning i området. Turen gik også forbi hallen, hvor der er gang i store projekter: To nye boldbaner, en løbebane og en legeplads er på vej, hvilket lover godt for byens idrætsliv og fællesskab.
Vejret mindede alle om, at vinteren er på vej. Temperaturen var lav, og deltagerne måtte pakke sig ind i tæpper for at holde varmen. Trods kulden var stemningen høj, og cykelturen blev en dag fyldt med både motion, fællesskab og nye indtryk.
Foto: Ældrecenter Soldalhus.


